ØSTRE ANLÆG

Gå på opdagelse ad slyngede stier i et bakket terræn med et rigt dyreliv og mange vilde urter på Københavns gamle volde.

Vild natur midt i København

Det romantiske Østre Anlæg er etableret med slyngede stier og bakket terræn på Københavns gamle voldanlæg.

I Østre Anlæg fornemmer du tydeligt det tidligere forsvarsanlæg med velbevarede søer og bastioner. I det naturprægede område finder du mange vilde urter, stauder og græsser og støder på et rigt dyreliv, særligt i søerne.

I havens grønne kroge gemmer der sig interessante skulpturer og monumenter, f.eks. "Danmarksmonumentet".

Østre Anlæg rummer desuden to legepladser og en af byens populære kælkebakker. Og det er her du finder Den Hirschsprungske Samling og SMK, hvor du kan opleve kunst i verdensklasse.

ØSTRE ANLÆG

Der er adgang fra Sølvgade, Stockholmsgade, Dag Hammerskjolds Allé og Øster Voldgade, der omkranser Østre Anlæg.

Åbningstider: Østre Anlæg er åbent døgnet rundt.

Østre Anlæg forvaltes af Københavns Kommune.

Sådan finder du Østre Anlæg: