STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM

Oplev imponerende udstillinger på Danmarks nationalmuseum for naturhistorie, som er smukt beliggende i Botanisk Have i København.

Tæt på den vilde naturhistorie

På Statens Naturhistoriske Museum venter der dig udstillinger i absolut særklasse.

I museets mineralsale kan du blandt meget andet se baltisk rav, ædle stene og sølv fra Kongsberg.

Et årligt tilbagevendende højdepunkt på museet er den berømte fotoudstilling Wildlife Photographer of the Year med verdens 100 bedste natur- og dyrefotos.

Du kan også få vilde fortællinger om fantastiske fund indsamlet på ekspeditioner til ufremkommelig regnskov, dybhavet, verdensrummet og vores egen baghave. Den nye særudstilling ’Vilde vidunderlige verden’ åbner 28. juni 2024, og her kan du komme helt tæt på den rigdom af genstande, historier og forskningsresultater, som gemmer sig i museets skatkamre.

Botanisk Have og Palmehuset

Med sit smukke haveanlæg er Botanisk Have et enestående åndehul midt i København. Som en del af Statens Naturhistoriske Museum er det også her, du finder Danmarks største samling af levende planter.

På din tur gennem haven kan du gøre stop i den lille butik, der sælger økologiske blomsterløg, haveredskaber, potter og selvfølgelig spændende planter og blomster.

Året rundt kan du også besøge Palmehuset med en imponerende samling af eksotiske og sjældne planter fra forskellige tropiske og subtropiske miljøer. Fra Palmehusets terrasse kan du nyde roen og synet af Københavns spir og tårne.

Det er gratis at besøge Botanisk Have, og du får fri entré til Palmehuset med din Parkmuseerne-billet.

Cafe

Riccos Kaffebar på Statens Naturhistoriske Museum

Med en skøn udsigt over Botanisk Have er Riccos Kaffebar et oplagt sted til at samle energi og slappe af før eller efter besøget på Statens Naturhistoriske Museum. Og lade op til din videre tur rundt på Parkmuseerne.

Shop

Museumsbutikken

I butikken i gården foran Statens Naturhistoriske Museum finder du fristelser i alle genrer og prisklasser: Fra klassiske fossiler, sten og mineraler, til smukke botaniske og zoologiske print samt lækre tasker og punge i vegansk læder. Du kan også købe legetøjsdyr, sjove spil og opgaver for børn med hjem.

Butikkens rige udvalg er nøje udvalgt med henblik på bæredygtighed og med inspiration fra naturen.

Den dag, du besøger Statens Naturhistoriske Museum med din Parkmuseerne-billet, kan du få
10 % rabat i museumsbutikken.

STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM

Adresse: Øster Voldgade 5-7, 1350 København K

Åbningstider:
Tirsdag-søndag: Kl. 10.00-17.00
Onsdag: Kl. 10.00-21.00
Åbent mandag i juli og august: Kl. 10.00-17.00

Entrépriser:
Fri entré med Parkmuseerne-billet
Voksen: 115 kr.
Børn: (3-17 år) 50 kr.
Studerende: 50 kr. (husk studiekort)

Palmehuset alene:
Voksen: 70 kr.
Børn (3-17 år): 40 kr.
Studerende: 40 kr.

Find vej til Statens Naturhistoriske Museum: