KONGENS HAVE

Med over tre millioner besøgende årligt er Kongens Have en af københavnernes foretrukne parker.

Mød københavnerne i Kongens Have

Kongens Have er en af københavnernes foretrukne parker. Det er her de på solskinsdage mødes for at hygge sig med picnic, solbadning, boldspil og gåture.

Haven blev anlagt i begyndelsen af 1600-tallet som Christian 4.’s lyst- og nyttehave til hans slot Rosenborg. Haven fungerede som ramme for underholdende aktiviteter for kongen og hans gæster og skulle forsyne hofhusholdningen på Københavns Slot med frugt og grønt. Helt op til forrige århundredeskifte blev haven brugt som nyttehave for kongehuset.

Haven blev åbnet for offentligheden i 1770’erne af J.F. Struensee, som var livlæge for den antageligt skizofrene Christian 7.

I dag er Kongens Have en af Københavns mest populære parker med ca. 3 millioner gæster årligt. Også i dag danner Kongens Have ramme om mange underholdende aktiviteter og huser blandt andet en eventyrlig legeplads og det traditionsrige Marionet Teatret

KONGENS HAVE

Indgange fra Gothersgade, Øster Voldgade. Sølvgade og Kronprinsessegade.

Åbningstider:
Januar - februar: 7 - 18
Marts: 7- 19
April: 7- 21
Maj - august:7 - 22
September: 7 - 21
Oktober: 7 - 19
November - december:7- 17

Kongens Have forvaltes af Slots- og Kulturstyrelsen