Cafe

MAGNOLIA PÅ SMK

I SMK's museumscafé MAGNOLIA venter der dig et køkken baseret på årstidens råvarer og korte forsyningskæder.

Årstidens råvarer og
minimering af madspild

Fra museet åbner kl. 10 står MAGNOLIA klar med en menu, der følger dig hele dagen. Lige fra din surdejsbolle og friskbryggede kaffe til sæsonens salte frokostretter og hjemmebagte kager og croissanter fra caféens eget micro-bageri. Se menuen nedenfor.

MAGNOLIA arbejder med årstidens råvarer og kortere forsyningskæder og minimerer madspild ved at tænke cirkulært både i menu og materialer. For eksempel er den cremede græskarpasta lavet på Eat Wasted’s pasta, produceret af overskuds-brød, og caféens kaffegrums sendes til den cirkulære svampefarm, ‘Bylandbruget Baggaarden’, der dyrker svampe i grumsen, som atter serveres i caféen.

Caféen er åben for alle og kan besøges uden entré til museet.

MAGNOLIA PÅ SMK

Adresse: Sølvgade 48-50, 1307 København K

Åbningstider:
Tirsdag-Søndag: Kl. 10.00-18.00
Onsdag: Kl. 10.00-20.00
Mandag: Lukket

Det er muligt at bestille bord til otte personer eller derover. Skriv til: info@magnoliasmk.com

Find vej til MAGNOLIA på SMK: